tor, 31/01/2013 - 09:49

Genreguide fra bibliotekerne

Af DBC
Her kan du få et overblik over de mindre kendte musikgenrer krydret med lytteeksempler fra relevante kunstnere
Article type: 
Supplier: 
Artist: 
Category: 

Spilleliste

tor, 31/01/2013 - 16:14

Acid Folk

Af DBC

Acid Folk også kaldet New Weird America ell. Freak Folk er en nyere betegnelse for psykedelisk folk med inspiration fra britiske grupper som Incredible Stringband, Fairport Convention og Pentangle. Inspirationen hentes fra naturen og hippiekulturen med et moderne økologisk livssyn. Stilen har hovedvægt på akustiske akkomp.

Relaterede genrer: Folk, Psykedelisk Rock, Singer/songwriter.

Centrale kunstnere: Devendra Banhart, Espers, Six Organs of Admittance.

TrackKunstnerLink
1.What Will We BeDevendra Banhart
2.Espers IIIEspers
3.Dust & ChimesSix Organs of Admittance
fre, 22/02/2013 - 13:51

Afrobeat

Af DBC

Termen er skabt af den nigerianske orkesterleder og saxofonist Fela Kuti ca. 1970 og betegner hans egen særegne fusion af highlife, jazz, funk og yorubamusik spillet af et bigband drevet frem af et særlig funky trommespil, som Felas mangeårige trommeslager Tony Allen må tilskrives en stor del af æren for. Stilen inspirerede i 70'erne andre afrikanske bands, som dog ikke slog igennem internationalt, i Nigeria, Ghana og tilgrænsende lande, siden repræsenteret på compilations som Nigeria 70 (Strut 2001). Det bedst kendte ikke-afrikanske band, der arbejder videre med stilen, er New York-bandet Antibalas, der i øvrigt, som Fela Kuti, kombinerer den funkede og danseegnede musik med kontroversielle politiske tekster. Stilen er populær blandt mere avancerede DJs og dukker derfor af og til op på remixede spor på dj-mix-cd'er.

Relaterede genrer: Verdensmusik, juju, highlife.

Centrale kunstnere: Fela Kuti, Tony Allen, Femi Kuti, Antibalas. 

TrackKunstnerLink
1.Lagos No ShakingTony Allen
2.Day By DayFemi Kuti
3.Government MagicAntibalas
ons, 20/02/2013 - 13:48

Al-Jil

Af DBC

Mens shaabi dominerede i Cairos slumkvarterer i 70'erne, udvikledes et nyt og mere poleret, ægyptisk alternativ til vestlig pop. Synthesizerne blev programmeret til at spille arabiske skalaer, og sangere som også kunne se søde ud på kassetteomslagene charmerede med deres bløde stemmer publikum med romantiske kærlighedstekster. Al-jil betyder "den nye bølge" og refererer muligvis til genrens nye måde at omgås de traditionelle ægyptiske, nubiske eller beduin-rødder på. Der blev rynket på næsen af genrens forfladigelse af de traditionelle musikalske skalaer og klassisk arabisk musiks finere vokale nuancer - og de klichéfyldte tekster - men de unge tog den nye lyd til sig.

Relaterede genrer: Shaabi, arabisk musik.

Centrale kunstnere: Amr Diab, til stadighed en af den arabiske verdens bedst sælgende kunstnere siden slutningen af 1980'erne

TrackKunstnerLink
1.Lealy NaharyAmr Diab
tir, 19/02/2013 - 15:08

Ambient

Af DBC

Ambient er en betegnelse for musik, der inkorporerer elementer fra en lang række forskellige genrer som f.eks. jazz, electronica, new age, rock, moderne kompositionsmusik og noise. Historisk set har genren rødder tilbage til Eric Saties musik fra sidst i 1800-tallet og til de tidligste pionerer inden for elektronisk kompositionsmusik, f.eks. Stockhausen og Varese. Helt konkret voksede den frem af de musikeksperimenter som 70'ernes synthesizer-baserede kunstnere såsom Brian Eno og Kraftwerk lavede. Brian Eno navngav genren, der musikalsk set sigter mod at omslutte lytteren uden at tiltrække sig unødig opmærksomhed. Musik som med Enos egne ord ”can be either actively listened to with attention or as easily ignored, depending on the choice of the listener". Musikken er "rummelig" i betydningen altomfattende elektronisk musik, der bekymrer sig mere om den lydmæssige struktur end om egentlig sangskrivning eller komposition. Ofte er den bygget op omkring gentagelser af musikalske mønstre, og det hele kan let lyde ens, for den uerfarne lytter, selv om der er betydelige forskelle kunstnere imellem.

Centrale kunstnere: Brian Eno, Tangerine Dream, Harold Budd, The Orb og Aphex Twin og fra den hjemlige scene Future 3, Manual og Bliss

TrackKunstnerLink
1.ApolloBrian Eno
2.PhaedraTangerine Dream
3.The Pavillion of DreamsHarold Budd
4.C Batter CThe Orb
5.I Care Because You DoAphex Twin
6.Stay WithFuture 3
7.Drowned In LightManual
8.No One Built This MomentBliss
tir, 19/02/2013 - 14:01

Americana

Af DBC

Opstået i kølvandet og som alternativ til den "slikkede" mainstream country. Har rødder i den alternative rock/garage/punk scene. Udløber af start 90'ernes "no depression" bølge dvs. countryficeret rock med musik/tekst uden de store armbevægelser, ønsker om forandring og depressioner. En nutidig pendant til slut-60'erne hvor mange rock bands sadlede om til roots orienteret countryrock som fx Byrds, Flying Burrito Brothers og Dillards. Udtrykket er rock orienteret mod rødderne som fx country, folk og bluegrass. Dette kendetegnes også ved hyppig brug af originale instrumenter som banjo, mandolin og dulcimer blandet med traditionel rock instrumentering. Fik et stort gennembrud med soundtracket til filmen "O brother where art thou", som dog var endnu mere roots orienteret end americana. Af vigtige labels kan nævnes Glitterhouse, Lost Highway, New West og Sugar Hill.

Relaterede genrer: Country, bluegrass.

Centrale kunstnere: 16 Horsepower, Whiskeytown, Calexico, Ryan Adams og Wilco.

TrackKunstnerLink
1.Sackcloth -N- Ashes16 Horsepower
2.Faithless StreetWhiskeytown
3.The Black LightCalexico
4.GoldRyan Adams
5.A.M.Wilco
tor, 31/01/2013 - 16:39

Baile Funk

Af DBC

Opstået i Rio de Janeiros gader også kendt som funk carioca. Ordet er kan nærmest oversættes til funk fest og genren en feststemt blanding af funk, samba, hip hop, punk med hyppig brug af sampling og hurtige beats.

Centrale kunstnere: Bonde Do Role og CCS.

TrackKunstnerLink
1.Bonde Do Role With LasersBonde Do Role
tir, 19/02/2013 - 12:58

Black metal

Af DBC

Black metal er et sjældent eksempel på at ét album kan inspirere til en hel ny genre, nemlig Slayers "Reign in blood". Ifølge mange er forbilledet derudover det ekstreme metal band Venom, hvis første skive simpelt hen hed "Black metal". Men selv om Venom er navngivere, må man nok sige at genren først fik sit gennembrud i starten af 90'erne. Det skete især i Norge og er en historie for sig selv indeholdende både mord og kirkeafbrændinger. Med 80'ernes svenske Bathory som forbillede opstod der en hel generation af bands af et helt andet nihilistisk tilsnit, end hvad der var set hidtil, selv inden for genren death metal som black metal hænger næsten uløseligt sammen med. For navne som Darkthrone, Emperor og Mayhem var det centrale tema dyrkelsen af den nordiske førkristne hedenskab, naturen og ikke mindst satanisme. Men udover denne tematiske forskel fra death metal adskiller genren sig på yderligere to punkter. Musikken er knap så kaotisk, og leadvokalen består i modsætning til den dybe growl mest af infernalske skrig. Det visuelle er en essentiel del af black metal, udøverne bærer typisk sort/hvid make-up, masser af læder og nitter, ligesom der benyttes masser af drabelige effekter og teaterblod. I starten var genren meget punkbaseret med en bevidst grim garagelyd, men sidst i 90'erne kom der bølge af symfonisk black metal, til tider også med stærke progressive elementer.

Relaterede genrer: Viking metal, death metal.

Centrale kunstnere: Darkthrone, Mayhem, Cradle of Filth.

TrackKunstnerLink
1.A Blaze in the Northern SkyDarkthrone
2.Dusk and Her EmbraceCradle of Filth
3.De Mysteriis Dom SathanasMayhem
tir, 19/02/2013 - 09:44

Britpop

Af DBC

Genre opstået i England start omkring 1990. Stilen var traditionel rock med rødder i den del af indie rocken der bevægede sig i krydsfeltet mellem punk, pop og new wave, som fx the Smiths. Der blev også i høj grad hentet inspiration fra 60'er grupper som the Kinks og the Who. Genren kan ses som reaktion mod den anden store genre i tiden, den amerikanske grunge. Betegnelsen britpop uddøde så småt frem mod årtusindets afslutning og anvendes derfor primært på den tids eksponenter af genren.

Centrale kunstnere: Stone Roses, Pulp, Oasis, Blur, Suede, Supergrass. 

TrackKunstnerLink
1.Stone RosesThe Stone Roses
2.Different ClassPulp
3.Definitely MaybeOasis
4.ParklifeBlur
5.SuedeSuede
6.I Should CocoSupergrass
fre, 01/02/2013 - 17:52

Chicago Blues

Af DBC

Chicago blues grænser først og fremmest op til rockmusikken, og det var denne genre der inspirerede tidlige britiske bands som fx Rolling Stones. Grundlæggende set er der tale om forskellige former for elektrificeret delta- og country blues. Lyden er hård intens, og guitaren indtager en mere central plads end hos fx jump blues. Skabelonen er bygget op omkring vers, omkvæd og guitarsoli, med en storbylyd der adskiller Chicago blues markant fra de genrer den ellers baserer sig på. Historisk kaldte man den blues der via musikere bevægede sig fra land til by for urban blues, men i tiden efter 2. verdenskrig var Chicago det ubetingede centrum og blev altså synonymt med stilarten. Slægtskabet med rock illustreres tydeligt i titlen på Muddy Waters' klassiker: "The blues had a baby, and they named it rock'n'roll".

Relaterede genrer: Urban Blues, Blues.

Centrale kunstnere: Muddy Waters, Willie Dixon, Buddy Guy, Howlin' Wolf, Luther Allison.

TrackKunstnerLink
1.HitsMuddy Waters
2.Live in Atlanta '73Willie Dixon
3.Live At LegendsBuddy Guy
tor, 31/01/2013 - 10:30

Chillwave

Af DBC

Chillwave er en nyere genre ca. 2009 udsprunget af 80'er electro pop og new wave, hertil blandet med shoegaze, psykedelisk og drømmepop. Også omtalt som narkosepop! Ofte udført af såkaldte bedroom/laptop (folk) soloartister. Se iøvrigt http://en.wikipedia.org/wiki/Chillwave.

Centrale kunstnere: Memory Tapes.

TrackKunstnerLink
1.Player PianoMemory Tapes
man, 18/02/2013 - 15:28

Clicks N Cuts

Af DBC

Ny genre manifesteret ved det tyske selskab Mille Plateauxs to compilations Clicks & cuts 1-2. Efter at have manglet emneordet siden Pole og Oval begyndte at knitre i sluthalvfemserne, har det haft forskellige varianter såsom blip-blop og cut'n'paste. Musikken kendetegnes bl.a. ved fantasifuld brug af diverse støjkilder og er til tider noise-beslægtet. Den er oftest ambient og minimalistisk opbygget samlet omkring dubbede klangflader og dermed nært tilknyttet dubtechno der dog er mere dunkel, røget og støvet (tænk reggae dub). Alt i alt en meget eksperimenterende og lettere avantgardistisk techno/electronica som kan være krævende lytning. I USA og AMG vinder genren glitch frem men denne skal ses som synonym med clicks'n'cuts. Ligeledes tales der meget om IDM (intelligent dance music) men denne term er rettere en fælles betegnelse for alle de nye techno-genrer, der popper op.

Centrale pladeselskaber er bl.a. Mille Plateaux, Tresor, Force Inc. Centrale kunstnere: Pole, Oval, Matmos, Thomas Brinkmann, Opiate, Goodiepal

TrackKunstnerLink
1.OOval
2.Walk With MeThomas Brinkmann
3.Objects For An Ideal HomeOpiate
4.Narc BeaconGoodiepal
man, 18/02/2013 - 13:23

Country blues

Af DBC

Ligger kort sagt et sted mellem folk og delta blues og må ikke forveksles med country. Havde lige som delta blues sin storhedstid omkring 1920-1960 og udføres oftest af en sanger med egen guitarledsagelse. Mundharmonika og klaver er dog også typiske instrumenter. Country blues er blød og melodisk, og har som bluesgenre en lidt lysere stemning end meget andet blues.

Relaterede genrer: Blues.

Centrale kunstnere: Leadbelly, Mississippi John Hurt, Big Bill Broonzy, Skip James.

TrackKunstnerLink
1.The Leadbelly Legacy Vol. 1Leadbelly
2.Avalon Blues - Complete 1928 OKEH RecordingsMississippi John Hurt
3.An Evening With Big Bill BroonzyBig Bill Broonzy
4.I'd Rather Be The DevilSkip James
man, 18/02/2013 - 12:35

Crossover

Af DBC

Crossover som genre betegner i vores udlægning musik, der opstår i mødet mellem klassisk og rytmisk musik. Selve betegnelsen crossover vandt indpas i løbet af 1990'erne, og i dag bruges den af mange blot til at betegne sammenblandingen af forskellige musikalske genrer generelt. Vi har som nævnt valgt at holde fast i den oprindelige og snævre danske definition, da vi herved får en mere velafgrænset og brugbar genre at operere med. Crossover skabes både af klassiske og rytmiske komponister og ofte bevæger den sig i grænselandet mellem f.eks. partiturmusik og improvisation. Historisk har genren rødder tilbage til navnlig de klassiske komponisters brug af elementer fra f.eks. folkemusikken og jazzen. Senere i 1950'erne opstod den såkaldte third stream, der blev navngivet af Gunther Schuller som samtidig stedfæstede genren som værende placeret midt imellem klassisk musik og jazz. I dag vil third stream-musikken umiddelbart kunne placeres under betegnelsen crossover. Crossover må ikke forveksles med genrer som jazz/klassisk, pop/klassisk, rock/klassisk m.m. da disse betegnelser ikke dækker over en decideret sammenblanding af genrer men derimod at f.eks. klassisk musik fremføres på en jazzet måde, jvf. Jacques Loussier eller the Classical Jazz Quartet, eller en poppet måde som f.eks. af Vanessa-Mae eller il Divo.Heller ikke en genre som let klassisk falder ind under vores definition af crossover, selv om musik af denne type ofte i udlandet defineres som præcis det. Således er en populær definition af crossover netop, at det er musik fra én genre, der bliver populær blandt lyttere, som normalt hører musik fra andre mere populære genrer, eksempelvis Pachelbels Kanon i D-dur eller Mozarts "Elvira Madigan".

Relaterede genrer: Third stream.

Centrale kunstnere: Yo-Yo Ma, Michael Nyman, Michael Mantler og the Crossover Ensemble, Palle Mikkelborg.

TrackKunstnerLink
1.Songs of Joy & PeaceYo-Yo Ma
2.Anything But GreyPalle Mikkelborg
3.Man On WireMichael Nyman
tir, 19/02/2013 - 11:13

Crunk

Af DBC

Undergenre til hip hop opstået i Sydstaterne med Lil Jon & the Eastside Kidz som forgangsmand. Genren inkorporerer club musik især dance og high energy-elementer. Kan ses som naturlig udvikling af hip hop tilpasset clubberne/diskotekerne for dermed at gøre den mere tilgængelig i disse miljøer. Musikken kendetegnes ved "dansende" bas, hårde beats og en slags skrålen (chants). Som punk i forhold til rock, er crunk hip hoppens hårdere og hurtigere pendant. I al sin enkelthed hip hop til den vilde fest. Vel at mærke uden den politiske og/eller gangster attitude som ellers kendetegner hip hop-kulturen. Det handler om at have det sjovt. En ledetråd kunne være Ushers verdenshit Burn der storhittede i 2004 med selv samme producer Lil' Jon. Dette nummer er opbygget omkring et repeterende dance beat med klare ekkoer af 90'ernes tunge techno/dance tilsat let genkendelig melodi og Ushers fløjlsbløde vokal. Den beslægtede genre crunk&b er blot en fusion af r&b med crunk og hip hop.

Relaterede genrer: Crunk&b, hip hop, r&b, dance.

Centrale kunstnere: Lil Jon, Youngbloodz, Bone Crusher, Ciara.

TrackKunstnerLink
1.We Still Crunk!Lil Jon & the East Side Boyz
2.Ev'rybody Know MeYoungbloodz
3.Attenchun!Bone Crusher
4.GoodiesCiara
tor, 07/02/2013 - 15:49

Death Metal

Af DBC

Opstod i senfirserne som en naturlig konsekvens af den udvikling inden for heavy metal hvor alt hele tiden skulle være vildere, hurtigere og mere brutalt. Death metal er kulminationen på nye genretiltag som thrash, speed metal og grindcore, og er også nært beslægtet med black metal som kom frem få år senere. Bands som Nuclear Assault og Napalm Death opnåede et udtryk hvor den kaotiske musik nærmest disintegrerer under egen vægt og tempo. Leadvokalen - i daglig tale kaldet growl - bærer også præg af dette, og lyder nærmest som en dyb grynten eller knurren. Som navnene antyder koncentrerer teksterne sig om død og ødelæggelse, desillusion og håbløshed. Temaerne var krig og forurening set som dommedagstrusler, som for disse udøvere - og deres publikum - sås som det eneste perspektiv i en verden præget af kold krig og atomoprustning. Musikvideoerne blev indspillet i forladte fabrikshaller og industrikvarterer eller evt. med et atomkraftværk i baggrunden. Genren indgår også som element hos hårdtslående heavy-navne som Pantera, Fear Factory og Slipknot. Endelig findes der også bands som Atheist, Opeth og Nile der i høj grad tilfører genren elementer af progressiv rock.

Relaterede genrer: Grindcore, black metal.

Centrale kunstnere: Sepultura, Deicide, Morbid Angel, Cannibal Corpse, Nile.

TrackKunstnerLink
1.AriseSepultura
2.LegionDeicide
3.Altars of MadnessMorbid Angel
4.Annihilation of the WickedNile
tor, 07/02/2013 - 14:19

Delta Blues

Af DBC

Stammer fra deltaområdet omkring Mississippi og havde sin storhedstid omkring 1920-1960. Deltaet var et af de fattigste områder i USA, og det smitter af på både musik og tekster, der har et af de mest klagende og rå udtryk inden for bluesgenrerne. Delta blues rummer ofte en nærmest urmusikalsk fornemmelse og de afrikanske rødder er meget tydelige. Fremføres i hovedreglen af solister på vokal og guitar. Slideguitar anvendes meget ofte og understreger det rå udtryk, samt fornemmelsen af sump og slanger. Musikere fra deltaet udgjorde senere en stor del af bevægelsen fra land til by, og bidrog væsentligt til det der senere blev til Chicago blues.

Relaterede genrer: Blues, Chicago blues.

Centrale kunstnere: Robert Johnson, Son House, John Lee Hooker, R.L. Burnside.

TrackKunstnerLink
1.Centennial CollectionRobert Johnson
2.John Lee Hooker: Boogie ChillenJohn Lee Hooker
3.Too Bad JimR.L. Burnside
ons, 06/02/2013 - 16:09

Discopunk

Af DBC

Opstået i New York City ca. 2003 da dancemusiken mødte punk/indierocken. Genrens popularitet skyldes ønsket om at få rockmusikken ud på nutidens dansegulve (clubscenen), vel at mærke ikke blot i form af ansigtsløse DJ's. Genren går også under navnet punkfunk og blander punken/funken fra 70-80'ernes new wave og discoscene med dansable beats/electronica. Tænk Talking Heads el. Blondie møder Joy Division og Daft Punk.

Relaterede genrer: New wave, punk, dance, funk.

Centrale kunstnere: LCD Soundsystem, Rapture. 

 

TrackKunstnerLink
1.LCD SoundsystemLCD Soundsystem
2.EchoesThe Rapture
tir, 05/02/2013 - 16:02

Doom Metal

Af DBC

Doom metal har ligesom den beslægtede stoner rock Black Sabbath som det helt store forbillede. Men i forhold til stoner rocken der dyrker et groovy bluesagtigt udtryk og tempo, har doom metal et lang mere tungt og dystert fokus. Generelt er musikken mere kompromisløs med en insisteren på tunge, metalliske og voldsomme elementer. Denne virkning opnås ofte via meget lange og meget gerne monotone numre, op til 20-25 minutter er ikke udsædvanligt. I tråd hermed skal en doom metal plade ofte betragtes som ét værk, og konceptplader er mere reglen en undtagelsen. Rent tematisk opdyrker bands i denne genre ofte deres eget mytologiske univers, som ikke mindst henter inspiration fra den psykedeliske periode, men i det hele taget er alle foruroligende midler velkomne. Genren opstod i de sene 70'ere med bands som St. Vitus og Trouble, men kom først ud af undergrunden sidst i 80'erne med My Dying Bride, Paradise Lost og Cathedral. De mest ekstreme former kaldes funeral doom og er ultra langsomme, dystre og lægger sig op ad black metal. De mest polerede former grænser op til de populære og teatralske former for gotisk rock. Genren er også i de senere år blevet brugt i en mere støjrockagtig retning af bands som Neurosis og Isis, og kan i øvrigt relateres til genrerne dark ambient og drone.

Relaterede genrer: Funeral doom, drone, stoner rock, black metal, gothic rock, dark ambient.

Centrale kunstnere: Paradise Lost, Cathedral, Sunn O))), Esoteric

 

TrackKunstnerLink
1.Tragic IdolParadise Lost
2.The Carnival BizarreCathedral
3.The WayEsoteric
tor, 31/01/2013 - 13:46

Easy Listening

Af DBC

Easy listening anvendes som betegnelse for hovedsagelig instrumental popmusik med vægt på de simple, fængende melodier baseret på rolige og afslappende harmonier. Musikken er næsten altid orkestreret og slægtsmæssigt læner den sig op af det lette repertoire fra den klassisk musik, i modsætning til beslægtede nyere genrer som f.eks. lounge og smooth jazz, der trækker meget mere på arven fra jazzmusikken eller new age, hvis formål det er at bibringe lytteren en fornemmelse af indre, meditativ fred. Easy listening kaldes også til tider for muzak eller elevatormusik. Easy listening havde sit højdepunkt i 80'erne, og selv om den som sagt hovedsagelig er instrumental, så bevæger sangere som f.eks. Andy Williams og Engelbert Humperdinck sig ofte inden for genren.

 

Relaterede genrer: Muzak, Elevatormusik, Lounge, Smooth jazz.

 

Centrale kunstnere:  André Rieu, James Last, Richard Clayderman, Per Nielsen, Mantovani, Victor Silvester, Herp Alpert, Burt Bacharach.

TrackKunstnerLink
1.Painted From MemoryBurt Bacharach & Elvis Costello
2.You Raise Me Up - Songs for MumAndré Rieu
3.In Los AngelesJames Last
tir, 05/02/2013 - 15:42

Electroclash

Af DBC

Inspirationen er hentet fra techno pop/synth pop/new wave som det lød ca. 1982-1985 med kunstnere som Depeche Mode, Visage, New Order, Soft Cell. Lyden er 100% syntetisk og fremført med analoge synth som dengang tilsat hardcore techno/EBM og minimal Detroit techno. Som i den klassiske synth pop er melodierne ofte let tilgængelige mens musikken kan virke meget kold. I den mere subjektive del spores der samme interesse for mode/kunst og make-up som den daværende new wave/new romantic scene. For et par år tilbage startede den tyske DJ Hell sit International Deejay Gigolo Records label og har her udgivet et utal af maxier der med rette kan betegnes som grundlæggere for genren. Af synonymer pt. nævnes synthcore, electrotrash eller kort og godt electro. Centrale pladeselskaber: International Deejay Gigolo.

Relaterede genrer: Techno, new wave, EBM.

Centrale kunstnere: Fischerspooner, Felix da Housecat, DJ Hell, Terence Fixmer, Peaches. 

TrackKunstnerLink
1.OdysseyFischerspooner
2.Virgo Blaktro and the Movie DiscoFelix Da Housecat
3.NY MuscleDJ Hell
4.Fiction FictionTerence Fixmer
5.I Feel CreamPeaches
tor, 31/01/2013 - 16:25

Folktronica

Af DBC

Nyere genre opstået i forbindelse med indietronica'en der begge har det tilfælles at de inkorporerer traditionelle folk og rock instrumenter med og i electronica'en. Kan ses som en naturlig udvikling af en electronica scene der hen over årtusindskiftet havde svært ved at forny sig og finde nye veje.

Relaterede genrer: Indietronica.

Centrale kunstnere: Tunng, CocoRosie, Caribou (Manitoba).

TrackKunstnerLink
1....And Then We Saw LandTunng
2.Grey OceansCocoRosie
man, 04/02/2013 - 15:41

Fusion

Af DBC

Fusion som genre betegner blandingen af jazz med musik fra andre genre, i særdeleshed rock, funk, rhythm & blues og verdensmusik. Genren opstod, da jazzmusikere i slutningen af 1960'erne begyndte at anvende rockens elektriske instrumenter og rytmiske strukturer. Især hentede man elementer fra den mere progressive eller psykedeliske del af rocken foruden naturligvis fra jazzens egen avantgarde-scene. Pionerer inden for genren er bl.a. Miles Davis, Larry Coryell, Tony Williams. Genren havde sin storhedstid i 1970'erne med navne fra jazzen som Herbie Hancock, Chick Corea, Weather Report og Mahavishnu Orchestra. Af folk fra rockens verden kan nævnes Jeff Beck, King Crimson, Santana, Frank Zappa. Fra Danmark var der navne f.eks. Burnin' Red Ivanhoe, Secret Oyster og Palle Mikkelborg. Selv om dele af fusionsmusikken i dag til dels kan siges at være inkorporeret i andre af jazzens og rockens udtryksformer, så laves der dog stadig rendyrket fusionsmusik.

Relaterede genrer: Smooth jazz, acid jazz, progressive rock.

Centrale kunstnere: John Scofield, Mike Stern, Yellowjackets, Chick Corea, Pat Metheny

TrackKunstnerLink
1.Still WarmJohn Scofield
2.Time in PlaceMike Stern
3.YellowjacketsYellowjackets
4.Chick Corea Jazz FusionChick Corea
5.QuartetPat Metheny Group
man, 04/02/2013 - 15:04

Garage

Af DBC

Genre opstået i USA i perioden efter Beatles gennembrud ca. 1964. I klassisk forstand 4-5 unge knægte der mødes i garagen og spiller kopi numre af deres bristiske helte. Kendetegnet ved en beskidt uproduceret lyd. Opnåede renæssance i slutningen af halvfjerdserne da den beslægtede genre punk for alvor slog igennem, og senere i omkr. 2000-2006.

Relaterede genrer: Pigtrådsmusik, punk.

Centrale kunstnere: White Stripes, The Hives, The Strokes, Raveonettes og Baby Woodrose.

TrackKunstnerLink
1.White Blood CellsThe White Stripes
2.Tyrannosaurus HivesThe Hives
3.Is This ItThe Strokes
4.Chain Gang og LoveThe Raveonettes
5.Love Comes DownBaby Woodrose
man, 04/02/2013 - 14:24

Gothic rock

Af DBC

Opstået i England i sluthalvfjerdserne med bands som Joy Division, Siouxie & the Banshees og Bauhaus. Udsprang fra den britiske punk dog ofte tilsat synthesizere og med intellektuelle temaer kredsende om døden og dystre til deprimerende tekster. Opnåede i startfirserne større kommercielt gennembrud med bands som f.eks. The Cure og kulturen blev kendetegnet ved sort påklædning og stort forbrug af eyeliner og make-up. Blev således også en del af den for tiden meget populære new wave scene. Fik i halvfemserne en genfødsel især med hjælp fra Marilyn Manson men denne renæssance bar mere præg af kulturelle lighedspunkter end egentlige musikalske. Genren er siden blevet vedhæftet blødere metal navne som Evanecense og Within Temptation, typisk med kvindelige forsangere, som en gotisk forlængelse af dele af metallens dyrkelse af middelalderen. I dag skal der ikke meget mere end sort påklædning, bleg hudfarve og punket attitude til før man anses for at være goth.

Relaterede genrer: Goth, goth rock, new wave, industrial, neofolk, dark ambient.

Centrale kunstnere: The Cure, Fields of the Nephilim, the Mission.

TrackKunstnerLink
1.PornographyThe Cure
2.The NephilimThe Fields og the Nephilim
3.God's Own MedicineThe Mission
man, 04/02/2013 - 11:37

Grime

Af DBC

En viderudvikling af UK garage og 2-step der blander Hip Hop og Dancehall. Beslægtet med Dubstep men fokus i langt højere grad fokuseret på MC rapperens beskidte tekster end et egentligt elektronisk udtryk.

Relaterede genrer: Hip-hop, 2-step, UK garage, dancehall, dubstep.

Centrale kunstnere: Wiley, Dizzee Rascal, M.I.A.

TrackKunstnerLink
1.Treddin' on Thin IceWiley
2.Boy in da CornerDizzee Rascal
3.ArularM.I.A.
man, 04/02/2013 - 11:21

Highlife

Af DBC

Highlife er opstået i Ghana allerede i 1920erne som et meget tidligt eksempel på ægte verdensmusik og har spredt sig til omkringliggende vestafrikanske lande, ikke mindst Nigeria. Musik som den blev spillet af vestlige/latinamerikanske danseorkestre blev mixet med lokale rytmer og lokal sangstil, cubansk son, calypso m.m. Genren har grundlæggende udviklet sig ad to spor, hvor det ene viderefører den tidlige stil i en slags dance band- eller ballroom-highlife. Men under påvirkning af palmwine udvikledes sideløbende en guitardomineret highlife-stil, hvor flere guitarstemmer danner et levende væv, typisk i et afslappet tempo, ofte toppet af en jazzet blæsergruppe. Høres fra 1960'erne oftest med elektrisk instrumentation. I en lang periode var stilen dominerende på dansegulvene over det meste af Vestafrika. Moderne genrer som delvis baserer sig på highlife er juju og afrobeat. Populær i Ghana i dag er en synth-domineret, electro-poppet og væsentlig hurtigere musik, som ghaneserne stadig kalder highlife (ex. Daddy Lumba, som man kunne kalde dancehall-highlife), selv om den ikke har meget til fælles med hverken klassisk highlife eller elektrisk guitar-highlife fra 1970'erne og 80'erne. I DK spiller den dag i dag flere sejlivede highlife-orkestre bestående af danske og herboende ghanesiske musikere, fx Katamanto Highlife Orchestra, som også med succes har spillet i Ghana og som i starten af 2008 turnerede i DK med A.B. Crentsil som gæstesolist. Highlife er en vigtig ingrediens i gryden hos New Jungle Orchestra, også i Pierre Dørges guitarspil.

Relaterede genrer: Verdensmusik, afrobeat, juju, palmwine.

Centrale kunstnere indenfor Ghanesisk danseorkester-highlife: E.T. Mensah and the Tempos, Jerry Hansens Ramblers International Dance Band.

Centrale kunstnere indenfor Guitar-highlife fra Ghana og Nigeria: Nana Ampadu/African Brothers, Alex Konadu, Victor Uwaifo, Victor Olaiya, George Darko, Pat Thomas, Jewel Ackah, A.B. Crentsil, The Sweet Talks og Prince Nico Mbarga, hvis hit "Sweet mother" fra 1976 af BBC i 2004 blev udnævnt til "Africa's anthem" efter en afstemning.

TrackKunstnerLink
1.Day By DayE.T. Mensah
2.Classic Highlife Hits From the 1950s & 1960s Vol. 1Jerry Hansen & The Ramblers Dance Band
3.Abena Fosua WuoNana Ampadu/African Brothers
4.Live in LondonAlex Konadu
5.Greatest Hits Vol. 1Victor Uwaifo
6.The Legendary Victor OlaiyaVictor Olaiya
7.Highlife in the AirGeroge Darko
8.AnomaPat Thomas
9.Enigye, JoyJewel Ackah
10.Sweet MotherPrince Nico Mbarga
søn, 03/02/2013 - 20:52

Illbient

Af DBC

En udløber af ambient der - modsat ambients brug af naturlige lyde - anvender disharmonisk støj og mørke, foruroligende samplinger til at skabe en slags kontrolleret lydkaos, der skal beskrive storbyens kulturelle variation såvel som dens beskidte forfald. Illbient er desuden af dens formodede ophav, DJ Spooky, beskrevet som et oprør mod det, han så som den etablerede musikscenes ortodoksi. Andre centrale navne kan nævnes Rob Swift og Spectre.

Releterede genrer: Ambient.

Centrale kunstnere: DJ Spooky, Rob Swift, Spectre.

TrackKunstnerLink
1.Songs of a Dead DreamerDJ Spooky
2.The True and LivingSpectre
søn, 03/02/2013 - 20:39

Indietronica

Af DBC

Indietronica opstod henover indgangen til det nye årtusind da laptop producere fusionerede deres electronica ind i og med traditionelle rockbands. Fra typisk at være enmandsprojekter bag laptop-/electronica musikken blev deres sound af synthesizere og knitrende beats sat sammen med akustiske instrumenter på en helt ny måde. En slags digital sound med pop attitude. Stilen er kendetegnet ved en skæv og legesyg tilgang til musikken og der indgår ofte elementer af postrock, clicks'n'cuts og ambient. Der hentes også ofte inspiration fra traditionel folk musik med brug af dertil knyttet strengeinstrumenter (jf beslægtet genre folktronica).

Relaterede genrer: Folktronica, clicks'n'cuts.

Centrale kunstnere: Björk, Radiohead, Four Tet, Manitoba, Múm, Notwist, Tarwater.

TrackKunstnerLink
1.VespertineBjörk
2.Kid ARadiohead
3.PauseFour Tet
4.Finally We are No OneMúm
søn, 03/02/2013 - 20:14

Juju

Af DBC

I mange år den mest populære genre i Nigeria, opstået som en fusion, hvor elektrificeret palmwine/highlife kombineredes med yoruba-rytmer med yorubamusikkens "gangan", "talking drum", som markant indslag. I 70'erne, da Ebenezer Obey og King Sunny Adé konkurrerede om at være det største navn på scenen, udvikledes genren heftigt, og bl.a. synthesizere og pedal steel-guitar blev føjet til det musikalske mix. Med en pladekontrakt med Chris Blackwells Island fik King Sunny Adé et internationalt gennembrud, som i realiteten blev det internationale gennembrud for afrikansk pop i det hele taget.

Relaterede genrer: Highlife, palmwine, verdensmusik.

Centrale kunstnere: I.K. Dairo, Ebenezer Obey, King Sunny Adé.

TrackKunstnerLink
1.AshikoI.K. Dairo
2.E DideKing Sunny Adé
søn, 03/02/2013 - 19:55

Jump blues

Af DBC

Jump blues ligger tættest på jazz, som det kendes fra swing og big band jazz. Jump blues er også forløber for rock'n'roll som den kendes fra bl.a. Bill Haley, rockabilly á la tidlig Elvis Presley og beslægtet med den senere rhythm & blues. Stilen var også et fast element hos en genrekamæleon som Ray Charles. Bluesnavne som B.B. King og T-Bone Walker er også inspireret af genren, men går mere under beslægtede betegnelser som Memphis blues og soul blues. Instrumenteringen er overvejende akustisk, specielt med blæsere og kontrabas. Dog er der oftest elektrisk guitar med ren lyd og dyb klang. Jump blues havde som dansemusik sin storhedstid i slutningen af 40'erne og starten af 50'erne. Er stadig en vigtig del af bluesmusikken, men ses dog sjældent som en rendyrket stilart.

Relaterede genrer: Blues, jazz.

Centrale kunstnere: Louis Jordan, Big Joe Turner, T-Bone Walker, Jimmy Rushing, Brian Setzer.

TrackKunstnerLink
1.Swing and Blues Louis Jordan
2.Stormy MondayT-Bone Walker
3.Jimmy Rushing Sings the Blues and all that JazzJimmy Rushing
4.The Dirty BoogieBrian Setzer
søn, 03/02/2013 - 18:26

Konkret musik

Af DBC

Konkret musik opstod efter 2. verdenskrig, lanceret af franskmanden Pierre Schaeffer (Musique concrète, 1950), og betegner manipulerede optagelser af reallyde, f.eks. optagelser fra banegårde og lyden af en vanddråbe, der falder. I starten blev lydoptagelserne bearbejdet ved at overspille optagelserne i forskellige hastigheder mellem flere spolebåndoptagere, klippe og klistre båndstumper sammen etc., senere op i 1950'erne gav elektronmusikstudierne andre muligheder, især fordi man her kunne arbejde med syntetisk lyd. Således kan man sige, at konkret musik var forgængeren til elektroakustisk musik og elektronisk musik. Konkret musik kan fungere enten som et selvstændigt værk eller som et delelement i et ordinært musikstykke.

Relaterede genrer: Darmstadtskolen, soundscape, computermusik.

Centrale kunstnere: Olivier Messiaen, André Jolivet, Pierre Boulez, Luigi Nono, Karlheinz Stockhausen, Else Marie Pade.

TrackKunstnerLink
1.Face ItElse Marie Pade
2.Gesang der JuenglingeKarlheinz Stockhausen
søn, 03/02/2013 - 18:07

Lounge

Af DBC

Betegnelsen Lounge henviser oprindelig til loungerne og barene i bl.a. hoteller og casinoer. Den musik, der sædvanligvis forbindes med disse steder, er tilbagelænet, afslappet baggrundsmusik, og det er netop på grund af disse egenskaber, at lounge, i en mere nutidig udlægning af begrebet, refererer til visse former for laid-back electronica, ofte også kaldet downtempo, selv om dette retteligen er en paraplybetegnelse for et endnu bredere udsnit af subgenrer inden for electronica-scenen. Lounge er som oftest beregnet på at blive lyttet til eller til at indgå i forbindelse med socialt samvær snarere end at danse til. Musikken trækker kraftigt på elementer fra bl.a. dub, jazz, funk, soul, drum'n'bass, ambient, easy listening og hip hop og den er tæt beslægtet med genre som acid jazz og trip hop. Centrale pldeselskaber: Wagram, Hed Kandi, Music For Dreams. Udgives ofte i antologiserier som fx Stéphane Pompougnacs Hôtel Costes-serie.

Relaterede genrer: Downtempo, easy listening, acid jazz.

Centrale kunstnere: Thievery Corporation, Kruder & Dorfmeister

TrackKunstnerLink
1.Culture of FearThievery Corporation
2.ShakatakadoodubKruder & Dorfmeister
tor, 31/01/2013 - 15:27

Math Rock

Af DBC

Rock musik der baserer sig på en "matematisk" form for rytmisk kompleksitet eller endda konstant skiftende rytmer. Musikalsk har genren sine rødder i rock, heavy metal, progressiv rock, minimalisme og punk. Teksterne er sjældent centrale for genren og stemmen bruges ofte som nærmest blot en lydgiver. Flere Math rock grupper er rent instrumentale.

Relaterede genrer: Progressiv Rock.

Centrale kunstnere: 90 Day Men, Polvo, Meshuggah, Dillinger Escape Plan.

TrackKunstnerLink
1.Panda Park90 Day Men
2.ShapesPolvo
3.KolossMeshuggah
4.Option ParalysisDillinger Escape Plan
søn, 03/02/2013 - 17:52

MPB - Música popular brasileira

Af DBC

Mpb (Música popular brasileira) er ikke en egentlig genre, men en lidt løs overskrift, der betegner en stor del af Brasiliens populærmusik fra midten af 1960'erne og frem. Efter at bossa nova-bølgen havde toppet opstod en særlig brasiliansk singer/songwriter-form, som forankrede sig til de lokale rødder ved at inkorporere elementer fra bossaen og flere traditionelle musikformer, primært samba, foruden elementer af portugisisk fado, jazz og britisk og amerikansk folk, rock og pop. Elis Reginas udgave af Vinicius de Moraes' og Edu Lobos sang "Arrastão", som markerer starten på mpb-bølgen, var i 1965 det største hit i Brasilien indtil da. I 60'erne var Brasilien stadig styret af et militærdiktatur, hvilket prægede sangteksterne, som ofte fungerede som folkets og ikke mindst de intellektuelles ventil for finurligt formuleret systemkritik. Mest markante her var kunstnerne, der var forbundet med tropicalia-bevægelsen i 1968-69.

Centrale kunstnere: Vinicius de Moraes, Elis Regina, Gilberto Gil, Caetano Veloso, Chico Buarque, Jorge Ben, Gal Costa, Maria Bethânia, Joyce, Milton Nascimento, Leny Andrade, Tom Zé, Maria Rita.

TrackKunstnerLink
1.Elis, O MitoElis Regina
2.LouvacaoGilberto Gil
3.Caetano VelosoCaetano Veloso
4.Maria BethaniaMaria Bethania
5.CourageMilton Nascimento
tor, 31/01/2013 - 11:17

Neofolk

Af DBC

For at forstå neofolk skal man først og fremmest betragte det som værende en scene der forgrener sig over mange genrer. Fællesnævneren er mere af æstetisk/ideologisk art end egentlig musikalsk. Neofolk opstod sidst i 80'erne da centrale bands indenfor de mere eksperimenterende del af industrial- og gothic scenen. Senere begyndte flere at gå efter et mere akustisk udtryk og i den forbindelse inkorporeredes også elementer fra folk og traditionel folkemusik. Tematisk og visuelt benyttes der flittigt traditionelle symboler indenfor religion, okkultisme, mytologi, politiske ideologier og seksuelle minoriteter. Udøverene er derfor ofte blevet beskyldt for ekstreme politiske og religiøse sympatier, men iflg. kunsterne selv er der udelukkende tale om æstetiske greb. I den forbindelse kan det nævnes at tysk sprog og kultur ofte er del af det æstetiske. Musikken er bevidst ikke-kommerciel, og dyrker i det hele taget det ekstreme, men ikke nødvendigvis med støj og tempo. I stedet opbygges der ofte en dyster stemning af utryghed, desperation og undergang. De instrumentale virkemidler er samtidig en søgen tilbage til noget oprindeligt indenfor diverse kulturelle og historiske strømninger. Genren søger ind til et ægte og klart udtryk, og tilhængere af scenen kendetegnes ofte ved et nærmest religiøst engagement.

Relaterede genrer: Dark-folk, Dark-wave, Apocalyptic Folk, Folk-noir, Gothic Rock, Industrial, Dark Ambient, New Wave, Postrock.

Centrale kunstnere: Coil, Death In June, Current 93, Sol Invictus, Throbbing Gristle, Nurse With Wound, Off the Wand and the Moon.

TrackKunstnerLink
1.Cassette MusicCoil
2.Nada Plus!Death in June
3.HoneySuckle ÆonsCurrent 93
4.La CroixSol Invictus
5.Rafters: Throbbing Gristle Psychic RallyThrobbing Gristle
6.Who Can I Turn to StereoNurse With Wound
7.The Lone DescentOff the Wand and the Moon
fre, 01/02/2013 - 17:15

Neo-soul

Af DBC

Neo-soul har siden Erykah Badu's debutalbum "Baduizm" fra 1997 været brugt om de r&b-artister, der tilstræber en mere ægte soullyd end i mainstream r&b, der kan være meget pop/dance orienteret. Det var faktisk den daværende direktør for pladeselskabet Motown der "opfandt" termen neo-soul. Udover at være tro mod den originale soul påvirkes genren især af funk og jazz, men hip hop er også et vigtigt element. I modsætning til meget af den moderne r&b spilles der hovedsagligt på rigtige instrumenter, uden at der dog er tale om en decideret retro-genre. Der er generelt tale om en lækker, organisk feel-good stemning, der ikke har club hits som første prioritet. Neo-soul er knyttet tæt sammen med det afroamerikanske miljø, men benyttes også i visse tilfælde om andre etniciteter som fx Amy Winehouse.

Relaterede genrer: Nu-soul, R&b, Funk.

Centrale kunstnere: Erykah Badu, Lauryn Hill, Jill Scott, India.Arie, Alicia Keys.

TrackKunstnerLink
1.New Amerykah Part Two: Return of The AnkhErykah Badu
2.The Miseducation of Lauryn HillLauryn Hill
3.The Original Jill Scott From The Vault vol. 1Jill Scott
søn, 03/02/2013 - 17:09

New age

Af DBC

New age musik er vanskelig at beskrive nøjagtigt. Dens grænser ikke er særligt veldefinerede og udøvernes tilhørsforhold til diverse new age trosretninger er også afgørende for, hvorvidt de selv betragter sig som new age musikere. Groft sagt er der dog tale om rolig, melodisk og til tider næsten monoton musik. Den er ofte udført på elektroniske instrumenter. Musikken er langstrakt og ikke sjældent indgår optagelser af naturlyde som et element. New age musik beskæftiger sig hovedsagligt med temaer som naturen, godhed, skønhed osv. i forsøget på at tilbyde visioner om en fredelig og bedre verden. Musikalsk har genren rødder i genrer som ambient, klassisk musik og elektronisk musik. Der hentes også vigtig inspiration fra verdensmusik og jazz, som fx pladeselskabet ECM.

Relaterede genrer: Ambient, elektronisk musk

Centrale kunstnere: Gandalf, Deuter, Kitaro, Klaus Schønning, Mike Rowland, Aeoliah, David Arkenstone, Frank Lorentzen og Kim Skovbye

TrackKunstnerLink
1.Echoes From Ancient DreamsGandalf
2.DDeuter
3.Arctic LightKlaus Schønning
4.My Elfin FriendsMike Rowland
5.Sanctuary of Rejuvenation - Music for SpasAeoliah
søn, 03/02/2013 - 16:36

New wave

Af DBC

Overordnet genre primært tilknyttet perioden 1980-1985. Dækker alt lige fra lidt pænere punk som f.eks. Blondie og the Jam til den mere poppede modebevidste "new romantics" stil med navne som Duran Duran, Spandau Ballet og Kajagoogoo. Kulturen var kendetegnet med brug af massere af make-up og hårfarve. Musikken ofte trad. rock besætning dog tilført synthesizere, trommemaskiner og en funket rock (især bass) med inspiration fra disco bølgen. Også mere elektroniske baserede navne som Depeche Mode kan ses som centrale eksponenter for new wave.

Centrale kunstnere: Blondie, The Jam, Spandau Ballet, Kajagoogoo, Depeche Mode

TrackKunstnerLink
1.Parallel LinesBlondie
2.Setting SonsThe Jam
3.Duran DuranDuran Duran
4.TrueSpandau Ballet
5.White FeathersKajagoogoo
6.Black CelebrationDepeche Mode
søn, 03/02/2013 - 16:05

Nu metal

Af DBC

Opstod i 90'erne og blandende metal med bl.a. utradionelle elementer for genren, herunder electronica, techno, rap og hip hop. Der lånes dog også fra hardcore, thrash, gothic og grunge. Det er en aggressiv, tung og dyster musikalsk udtryksform, dog blandet op med melodiøse momenter og ballader. Indholdsmæssigt trækkes der på et sort livssyn præget af håbløshed, fremmedgørelse, vrede og frustration. Måske af samme grund blev succesen enorm især hos (utilpassede?) teenagere, hvor de enorme fanskarer nærmest er som disciple, der følelsesmæssigt har fundet et savnet tilflugtsted i musikken.

Relaterede genrer: Rap metal, Alternative metal.

Centrale kunstnere: Korn, Linkin Park, Slipknot, Marilyn Manson, Papa Roach

TrackKunstnerLink
1.KornKorn
2.MeteoraLinkin Park
3.All Hope is GoneSlipknot
4.Mechanical AnimalsMarilyn Manson
5.InfestPapa Roach
fre, 22/02/2013 - 14:35

Opera Comique

Af DBC

I 1700-tallet den franske pendant til opera bouffe (komisk opera), senere en fællesbetegnelse for operaer med talt dialog, også selvom indholdet er mere seriøst. Den originale version af "Carmen" falder således indenfor begrebet opéra comique. Musikken indeholder sange (romancer og ballader), små arier, sprudlende eller lyriske ensembler, kor og et malende orkester.

Relaterede genrer: Opera bouffe.

Centrale kunstnere: André Gretry, Adam Adolphe og Ferdinand Hérold.

TrackKunstnerLink
1.Zemire et AzorAndre Gretry
2.Le Postillon De LonjumeauAdolphe Adam
tor, 31/01/2013 - 16:33

Palmwine

Af DBC

Palmwine, som i Sierra Leone også kaldes maringa, er en tidlig afrikansk verdensmusik-genre opstået i Sierra Leone og Liberia. Den er i sin oprindelige form karakteriseret ved brugen af portugisiske guitarer bragt til den vestafrikanske kyst af sømænd og mixer lokale melodier og rytmer med calypso. Den er opstået parallelt med og har påvirket highlife og soukous. Især ghanesisk palmwine høres af og til på compilations side om side med highlife.

Relaterede genrer: Maringa, Highlife, Verdensmusik.

Centrale kunstnere: Ebenezer Calender, S.E.Rogie, Abdul Tee-Jay

TrackKunstnerLink
1.Jamboo SongEbenezer Calender and his Band
2.Palm Wine Guitar MusicS.E.Rogie
tor, 31/01/2013 - 16:20

Politiske sange

Af DBC

Bruges restriktivt til at betegne udgivelser, hvor kunstneren/kunstnerne overvejende har en åbenlys politisk dagsorden. At sange giver udtryk for holdninger, som fx hos store dele af singer/songwriter scenen, gør dem således ikke pr. definition til politiske sange. Dertil kræves at holdningerne er decideret politisk forankrede. Politiske sange har formentlig eksisteret stort set lige så længe, som der har været skrevet sange, men i nyere tid fandt den store opblomstring sted i 1960'erne og 70'erne i forbindelse med ungdomsoprøret, borgerrettighedskampen, antikrigsbevægelserne etc.

Relaterede genrer: Protestsange.

Centrale kunstnere: Røde Mor, Arne Würgler, Peter Abrahamsen, Jonfru Ane Band, Savage Rose

TrackKunstnerLink
1.Hjemlig HyggeRøde Mor
2.En HjertesagArne Würgler
3.Frihed, Ret og TroPeter Abrahamsen
4.Wild ChildSavage Rose
tor, 31/01/2013 - 15:30

Power Metal

Af DBC

En genre der rendyrker de karakteristiske dyder i NWOBHM (New wave of British heavy metal), der bestod af bands som Iron Maiden, Judas Priest, Saxon m.fl. Det hurtige tempo, den tilstræbte neoklassicisme og fantasy-agtige tematik. En af de tidligste eksponenter for power metallen er den svenske vidunderdreng Yngwie J. Malmsteen, hvis store forbillede Ritchie Blackmore også må siges at have lagt en af grundstenene. Nemlig den hæsblæsende guitarsolo med stærkt præg af klassisk musik. Guitarsoli og tempo underbygges som hovedregel med dobbelte stortrommer supplreret med meget melodisk sangskrivning. Keyboards spiller også en stor rolle, idet kravene hertil er de samme som til guitarerne, således at guitar og keys hele tiden supplerer hinanden. Alle elementer er meget melodiske, forsangeren leverer skønsang og det ørefængende refræn er et andet essentielt element. Selv om Malmsteen startede først i 80'erne, bryder power metal først igennem som genre og term midt i 90'erne. Ikke mindst som en festlig reaktion på mere trøstesløse genrer som thrash metal og grunge. Stilen grænser op til progressiv metal og symfonisk rock.

Relaterede genrer: Thrash Metal, Grunge, Progressiv metal, Symfonisk rock.

Centrale kunstnere: Yngwie Malmsteen, Helloween, Symphony X, Blind Guardian, Stratovarius, Hammerfall.

TrackKunstnerLink
1.Fire and IceYngwie Malmsteen
2.Keeper of the Seven Keys (part 1)Helloween
3.IconoclastSymphony X
4.Nightfall in Middle-EarthBlind Guardian
5.EpisodeStratovarius
6.Crimson ThunderHammerfall
fre, 21/06/2013 - 15:18

Progressiv Rock

Af DBC

En bred genrebetegnelse der sammen med andre betegnelser som art-rock, prog-rock og stadionrock ofte bliver brugt i flæng om rockmusik med et episk, symfonisk eller komplekst udtryk. En overvejende del af rockmusikken er mere eller mindre bluesbaseret, men dette gælder ikke den progressive rock, hvilket måske i nogen grad skyldes at denne genre overvejende stammer fra Storbritannien. Elementer fra især psykedelisk musik, jazz og klassisk inkorporeres med en ofte hård rockbund. Progressiv rock består ofte mere af kompositionsmusik end af traditionelle rocksange, hvorfor konceptplader også er et meget udbredt fænomen. I dag regnes Pink Floyd og måske især King Crimson mere eller mindre som fædrene til denne gren af rocken. Storhedstiden i 70'erne med fyldte stadions fremavlede navne som Yes, Genesis, Gong og Emerson, Lake & Palmer. Sidst i 70'erne blev den store stadionlyd det centrale og det progressive blev langsomt faset ud med bands som Alan Parsons Project, Boston og Electric Light Orchestra. I denne tid var det også opgøret mellem punk og disco, der medvirkede til den progressive rocks pludselige død. I 90'erne fik den progressive rock dog en lidt uventet revival, nemlig i en ny forklædning inden for heavy metal. Mere end nogen andre kan æren for dette tilskrives Dream Theater der nærmest var genredefinerende for en bølge af bands som Pain Of Salvation, Porcupine Tree og Ayreon. I denne sammenhæng er pladeselskaber som Magna Carta og InsideOut centrale aktører. I det nye årtusinde finder man ydermere nogle af de største bannerfører for den progressive rock blandt de mere ekstreme metalgenrer, med navne som Opeth, Enslaved og Strapping Young Lad. Progressiv rock er altså ikke blot en genre, men også en tilgang til rocken der optages i mange andre sammenhænge. Beslægtede genrer er dog især symfonisk rock, fusion og postrock. For 70'ernes vedkommende er den også beslægtet med krautrock, spacerock og psykedelisk rock

TrackKunstnerLink
1.The dark side of the moonPink Floyd
2.YesYes
3.From genesis to revelationGenesis
4.Tales of mystery and imaginationThe Alan Parsons Project
5.Don't look backBoston
6.When dream and day uniteDream Theater
fre, 21/06/2013 - 14:41

Psykedelisk Rock

Af DBC

Genre opstået i midt-/slut tresserne med stoffernes indtog i rock kredse. Musikalsk mange retninger men grundlæggende en meget åben indgang til at eksperimentere med mange stilarter fusioneret med rock. Det være sig blues, jazz, country og folk såvel som verdensmusik fra f.eks. Indien. Bruges restriktivt på periodens væsentligste eksponenter for genren samt for nyere bands med åbenlys inspiration og dyrkelse af den tids musik. Musikken kendetegnes ved brug af mange effekter og/eller lange improviserede forløb ofte af drømmende karakter

Centrale kunstnere: Jefferson Airplane, Grateful Dead, The Doors

 

TrackKunstnerLink
1.Surrealistic PillowJefferson Airplane
2.Grateful DeadGrateful Dead
3.The DoorsThe Doors
tor, 16/05/2013 - 13:08

Sadcore

Af DBC

 

Som ordet antyder er der tale om lettere sørgmodige tekster ledsaget af en ofte langsom instrumentering. Genren er nært beslægtet med lo-fi og har ofte en luftig atmosfære. Perfekt til en kedelig gråvejrsdag

Relaterede genre: Lo-fi, shoegaze

Centrale kunstnere: American Music Club, Arab Strap, Low, Smog, Cat Power

TrackKunstnerLink
1.Fucking Little BastardsArab Strap
2.Just Make It StopLow
tir, 02/07/2013 - 10:38

Serialisme

Af DBC

Serialisme er ikke en stilart, snarere et kompositorisk princip. Begrebet opstod i 1950'erne i forbindelse med de årlige musikalske sommerkurser i den tyske by Darmstadt, og er en videreførelser af tolvtonemusik, hvor hver tone er ligeberettiget og ingen toner dominerer over andre. I serialisme komponeres en eller flere serier af toner, som forskydes i forhold til hinanden efter et på forhånd fastlagt princip. Musikkens forløb er forudbestemt, komponisten kan med mange elementer have svært ved at gennemskue forløbet og overlader kontrollen til "systemet". Musikken tilstræber anonymitet og objektivitet, men bliver også hurtigt meget kompleks. I rendyrket form har serialisme kun haft en begrænset udbredelse, men principperne har efterfølgende haft stor indflydelse

Centrale kunstnere: Pierre Boulez, Karlheinz Stockhausen, Luigi Nono, Bruno Maderna, Luciano Berio, Peter Maxwell Davies, Hans Werne Henze, György Ligeti, Witold Lutoslawski, Gunnar Berg

Relaterede genre: seriel musik, darmstadtskolen, ny enkelhed, minimalisme, tolvtonemusik

TrackKunstnerLink
1.Boulez Conducts BoulezPierre Boulez
2.KontakteKarlheinz Stockhausen
tor, 16/05/2013 - 10:30

Shaabi

Af DBC

Hvor Cairos veluddannede unge hører glittet al-jil, er shaabi ("af folket") den mere rå og pågående, urbane pop fra Cairos arbejder- og slumkvarterer. Socialrealistiske tekster, ligefremme tekster om hverdagsemner, politisk eller sexuelt kontroversielle tekster fremført ved hjælp af en blanding af folkloristisk råbesang og rap akkompagneres af et råt programmeret rytmespor med en pulserende bas, garneret med håndklap og pyntet med melodiske ud-ornamenter mellem versene (hvis ikke ud'en er skiftet ud med en synthesizer). Flere af de store navne får jævnligt sange bandlyst i radioen pga "explicit lyrics".

Centrale kunstnere: Ahmed Adaweyah, Hakim

Relaterede genre: al-jil

TrackKunstnerLink
1.ChangeAhmed Adaweyah
2.El nas El Ray'ahRamy Ayach & Ahmed Adaweyah
ons, 12/06/2013 - 17:04

Shoegaze

Af DBC

Genre født ca. 1990 med bands som My Bloody Valentine og Spacemen 3. Beslægtet med og en videreudvikling af dele af støjrockens lange drømmende, dronede guitar passager. Navnet opstået som følge af live koncerter hvor bands skuer ned i gulvet på deres pedaler (og deres sko!) imens de dyrker en meget indadvendt performance. Ligeledes er genren beslægtet med den drømmende rock kunstnere som This Mortal Coil og Cocteu Twins står for. Genren har fået renæssance især blandt electronica kunstnere der siden årtusindskiftet i stigende grad er begyndt at inddrage rock elementer i fx indietronica

Relaterede genrer: Støjrock

Centrale kunstnere: My Bloody Valentine, Spacemen 3, The Verve

 

TrackKunstnerLink
1.LovelessMy Bloody Valentine
2.For All the Fucked-Up Children of This WorldSpacemen 3
ons, 12/06/2013 - 12:07

Singer/songwriter

Af DBC

Betegnelse for musikere der skriver, komponerer og selv fremfører deres eget materiale. Ofte fremfører kunstneren sine sange alene ledsaget af sit eget akkompagnement på som oftest guitar eller klaver, men det er også blevet mere og mere almindeligt med backinggrupper, der i givet fald for det meste er af begrænset størrelse. Oprindelsen til genren kan spores tilbage til den tidlige amerikanske country og folk som fremført af f.eks. Woody Guthrie, Leadbelly og Pete Seeger men sit egentlige gennembrud fik genren i 60'erne og 70'erne da folk som Bob Dylan, Paul Simon og Joni Mitchell for alvor slog igennem på musikscenen. Indholdsmæssigt er sangene ofte et forsøg på storytelling eller de tager udgangspunkt i personlige historier og ikke sjældent har de holdningsmæssige eller direkte politiske budskaber på dagsordenen. Man kan argumentere for, at bands som f.eks. Crosby, Stills, Nash & Young eller Simon & Garfunkel for så vidt også passer til genrens definitioner, men generelt defineres genren netop som værende fremført af en solist

Relaterede genrer: Folk, Country, Americana

Centrale kunstnere: Bob Dylan, James Taylor, Jackson Browne, Neil Young, Bruce Springsteen, Tracy Chapman, Billy Joel, Alanis Morissette, Ani DiFranco

TrackKunstnerLink
1.TempestBob Dylan
2.Jagged Little Pill AcousticAlanis Morissette
fre, 01/02/2013 - 17:31

Sludge Metal

Af DBC

En fusion af doom, stoner metal og hardcore der havde sit udspring især omkring New Orleans i midten af 90'erne. Den bredte sig hurtigt til andre sydstatsbands inden for metal og kaldes derfor undertiden også for Southern sludge. Genrens "gudfædre" anses dog af mange for at være Melvins fra Washington, med deres blanding af hardcore og grunge der til vis grad er pakket ind i en stoner rock lyd. Der hvor sludge grænser op til stoner rock, kan det ofte beskrives som en art tung sydstats boogie metal med hardcore vokal. De toneangivende bands her er bl.a. Crowbar, Down og Corrosion of Conformity. Efterhånden som sludge går fra stoner over mod doom, bliver udtrykket mere brutalt, dystert og atmosfærisk, i nogen tilfælde næsten grænsende op til postrock. Numrene er ofte længere ligesom instrumentale numre ikke er usædvanligt. Dette spektrum kan aflæses bands som Mastodon, Isis og Neurosis.

Relaterede genrer: Nola, Doom Metal, Hardcore.

Centrale kunstnere: Down, Corrosion of Conformity, Isis.

TrackKunstnerLink
1.Diary of a Mad BandDown
2.Eye For An EyeCorrosion of Conformity
3.TemporalIsis
ons, 12/06/2013 - 11:44

Smooth jazz

Af DBC

Smooth jazz har rødder tilbage i 60'erne men fandt først rigtigt sin form i begyndelsen af 70'erne som en slags poppet sidestykke til fusionsjazzen. Som for fusionsjazzens vedkommende er der også her tale om at blande jazz med elementer fra bl.a. pop, funk og rhythm & blues, men hvor fusion vægter improvisation højt som virkemiddel er vægten i smooth jazz lagt mere på det melodiske, rytmen og groovet, ofte med en saxofon eller guitar i front. Der er hovedsageligt tale om instrumentalmusik med et poleret, lyttevenligt og bestemt ikke påtrængende udtryk, og såkaldte jazzpurister rynker ofte på næsen af musikken for dens banale og kommercielle præg

Relaterede genrer: Fusion, Acid jazz, Funk

Centrale kunstnere: Grover Washington, Spyro Gyra, Lee Ritenour, David Sanborn, George Benson, Kenny G

TrackKunstnerLink
1.Rhino Hi-FiveGrover Washington
2.A Foreign AffairSpyro Gyra
fre, 01/02/2013 - 18:51

Soukous

Af DBC

I en fusion mellem lokale musikformer og især afrocubansk musik opstod i 1930'erne og 40'erne den congolesiske rumba eller "African rumba". Wendo Kolosoy var den første internationalt kendte stjerne, som i 40'erne og 50'erne også turnerede i Europa og Nordamerika. I løbet af 50'erne blev bigbandet det foretrukne format, som muliggjorde en opstilling med adskillige (efterhånden elektriske) guitarister, en blæsergruppe og en større rytmegruppe, som inkluderede både afrikansk og latinamerikansk slagtøj. De to store, konkurrerende bands var African Jazz ledet af Grand Kalle og OK Jazz eller TPOK Jazz ledet af Franco. Inspireret af soul og rock brød medlemmer af de store orkestre ud i 60'erne og 70'erne og dannede egne orkestre, hvor de indførte flere elektriske instrumenter og satte tempoet op. Betegnelsen soukous stammer fra slut-60'erne og var egentlig navnet på en populær dans. Pga. de politiske forhold i det daværende Zaire i 70'erne slog flere congolesiske musikere sig ned i Kenya og Tanzania, hvis musikliv derfor også fik et kraftigt skud soukous. I løbet af 70'erne blev soukous en af de populæreste genrer på kontinentet. I 80'erne var soukous'ens hovedstad ikke længere Kinshasa, men Paris, hvor et væld af soukous-navne indspillede plader ikke bare til det afrikanske hjemmemarked, men også til det hastigt voksende internationale verdensmusikpublikum og det vestlige popmarked. Der ses klare udviklingsparalleler og gensidig påvirkning mellem soukous og andre afrikanske genrer, især highlife. - Soukous bruges som den generelle term. Rumba tilføjes, hvis der er tale om den tidlige stil eller betegnelsen er foretrukket frem for soukous på materialet.

Relaterede genrer: Rumba (Congo), Verdensmusik.

Centrale kunstnere: Franco, Grand Kalle, Rochereau/Tabu Ley, Docteur Nico, African Fiesta, Papa Wemba, Papa Noël, Sam Mangwana, Zaiko Langa Langa, Pepe Kalle, Koffi Olomide, Kanda Bongo Man, M'Bilia Bel, Madilu System, Kékélé (Congo-rumbaens modsvar til Buena Vista Social Club), Orchestra Makassy (Tanzania), Super Mazembe (Kenya), Samba Mapangala/Orchestra Virunga (Kenya).

TrackKunstnerLink
1.TangawusiFranco
2.Ya Biso MokoPapa Wemba
3.Sai - LizaKanda Bongo Man
tor, 31/01/2013 - 10:01

Spoken Word

Af DBC

Spoken word betegner en fremførelse af en tekst med eller uden musikledsagelse. Opstod med beatgenerationen i 60'erne kombinationen hovedsagligt var recitation og jazz, med teksten som det mest bærende element. I de senere år optræder genren især med elementer fra electronica, ambient og soundscape, og rollefordelingen mellem tekst og musik er ofte mere ligeværdig.

Relaterede genrer: Audiopoesi og Jazz'n'poetry.

Centrale kunstnere: Dan Turell, Poeten & Lillebror, Bo Hr. Hansen, Claus Høxbroe.

 

TrackKunstnerLink
1.Dan Turéll og SølvstjernerneDan Turéll og Sølvstjernerne
2.Det sidste ordPoeten og Lillebror
3.Hvem er jeg?Bo Hr. Hansen & Niels Lassen
fre, 01/02/2013 - 18:36

Stoner Rock

Af DBC

Stoner rock kan kort defineres som en form for heavy rock, hvor forbilledet - og dermed også lydbilledet - er Black Sabbath. Stoner rock ligger i et spektrum der spænder fra en mere eller mindre bluesbaseret psykedelisk garagerock, som gradvist i et mere metal-orienteret udtryk grænser op til den meget tunge doom metal i den anden ende af spektret. Et fællestræk er, at lydbilledet er tungt og præget af masser af fuzz-, vauw- og ekko-effekter. Endvidere er pladecovers i denne genre ofte pasticher over 60'ernes psykedeliske artwork.

Relaterede genrer: Stener Rock, Blues Rock, Space Rock, Doom Metal, Garage.

Centrale kunstnere: Kyuss, Nebula, Queens of the Stoneage.

TrackKunstnerLink
1.Muchas Gracias: The Best of KyussKyuss
2.Heavy PsychNebula
3.Era VulgarisQueens of the Stoneage
fre, 01/02/2013 - 18:19

Thrash Metal

Af DBC

Opstod i de tidlige 80'ere som en reaktion på den efterhånden meget kommercielle New Wave of British Heavy Metal. Udgangspunktet var aggression, hvor de lyden fra heavy metal blev smeltet sammen med tempoet fra punk og agressionen fra hardcore. Musikkens bærende element er rytmikken og dynamikken imellem guitar- og trommeriff, med en hardcore-agtig vokal der væsentligt adskiller sig fra klassiske heavysangere som Dio og Bruce Dickinson. Hyppige rytme- og temposkift er en fast bestanddel og "melodien" består ofte af catchy slagord. Genren blev nærmest opfundet af Metallica, Slayer og Testament. Forbillederne var punkede metalbands som Venom og Motörhead. Blandt de største nye navne kan nævnes Chimaira, System of a Down og Mastodon.

Relaterede genrer: Speed Metal.

Centrale kunstnere: Slayer, Metallica, Testament, Megadeth.

TrackKunstnerLink
1.God Hates Us AllSlayer
2.Death MagneticMetallica
3.Dark Roots Of EarthTestament
fre, 01/02/2013 - 18:06

Turntablism

Af DBC

Turntablism er musik skabt gennem manipulation af lyde ved hjælp af pladespillere og mixere. Begrebet opstod efter sigende i 1994, da DJ Supreme brugte det i et forsøg på at skelne mellem de DJ's, der blot spiller plader, og dem, der selv skaber ny musik ved selv at manipulere med musikken. En turntablist er således en DJ, der så at sige anvender pladespilleren og mixerpulten som instrumenter og derved skaber ny musik ved at manipulere med eksisterende indspilninger. Turntablism har sine rødder i hip hop, nærmere bestemt dj-ing, og en teknik som scratching indgår typisk som en hovedbestandel i musikken.

Relaterede genrer: Hip hop, Scratch.

Centrale kunstnere: DJ Shadow, Rob Swift, Beat Konducta, X-ecutioners, Den Sorte Skole.

TrackKunstnerLink
1.Reconstructed: The Best of DJ ShadowDJ Shadow
2.The ArchitectRob Swift
3.RevolutionsX-ecutioners