tor, 02/05/2013 - 13:38

Musik fra det nordiske dyb

Af Dan Nybo Jensen - DBC

Timeland http://www.timeland.dk/Timeland.html er en duo bestående af Birgit Løkke og Jesper Siberg, og de har netop udgivet albummet Cyclothone, der på mange måder unddrager sig musikalsk klassificering i gængs forstand.

Musikken er i høj grad inspireret af duoens deltagelse i en ekspedition med Peter Madsens ubåd Nautilus, og samplede lydoptagelser fra denne ekspedition indgår da også i musikken, hvis fællesnævner om noget er den nye, nordiske tone.

Duoens musikalske baggrund er meget forskellig. Birgit Løkke kommer med en baggrund fra især jazzmusikken, hvor Elvin Jones, efter eget udsagn, er et af de helt store forbilleder, mens Jesper Siberg tilbage i start-firserne var med til at danne den elektronisk baserede gruppe Scatterbrain, hvis inspirationskilder bl.a. var Kraftwerk, Cluster og Brian Eno.

Cyclothone er, som nævnt, ikke en udgivelse, der passer ind i en af de normale, musikalske kasser, men hvis man skulle pege på andre navne med et åbenlyst beslægtet lydunivers, så er det oplagt at kigge på navne som Arild Andersen og Jan Garbarek og andre fra navnlig den nordiske (især den norske) del af ECM-universet.

Elementer fra electronica, ambient, crossover, improvisations-, folke- og verdensmusik smelter sammen i en form for soundscape, hvor lytteren drages ind i et lydunivers med stærkt filmiske elementer.

I spændingsfeltet mellem Jesper Sibergs elektronisk baserede klangfelt, hvis fokus synes at være på skabelsen af et i den bredeste forstand rumligt lydbillede, og Birgit Løkkes analoge slagtøj og ordløse sang, opstår de meget billedskabende kompositioner, hvor den åbne lytter inviteres på en musikalsk undervandsrejse ned i et mystisk og dragende dyb beboet af spændende men også sære og til tider endog skræmmende skabninger – i sandhed (under)verdensmusik.

Genre: 
Article type: 
Supplier: 
Category: 

Spilleliste

tor, 02/05/2013 - 13:53

Timeland - Cyclothone

Af Dan Nybo Jensen - DBC

Timeland (http://www.timeland.dk/Timeland.html) er en duo bestående af Birgit Løkke og Jesper Siberg, og de har netop udgivet albummet Cyclothone, der på mange måder unddrager sig musikalsk klassificering i gængs forstand. Musikken er i høj grad inspireret af duoens deltagelse i en ekspedition med Peter Madsens ubåd Nautilus, og samplede lydoptagelser fra denne ekspedition indgår da også i musikken, hvis fællesnævner om noget er den nye, nordiske tone.

TrackKunstnerLink
1.Cyclothone (Album)Timeland
2.Pelagic ouvertureTimeland
3.Arctic crestTimeland