Pop Revo

tir, 16/04/2013 - 09:34

Pop Revo anbefaler: Mikal Cronin

Mikal Cronin er som sådan intet nyt navn i den voksende bevægelse af amerikanske lo-fi- og garagerock bands, men det var først ved udgivelsen af hans solo-debut i 2011, at manden vandt yderligere opmærksomhed. Mikal Cronin evner en umiskendelig sans for at skrive popsange, der i lige så høj grad dyrker de skramlede og støjede elementer, som den umiddelbare popmelodi.

tir, 16/04/2013 - 09:23

Pop Revo anbefaler: The Rumour Said Fire

Ingen The Rumour Said Fire, ingen Pop Revo. Tilbage i 2010 medførte bandets festivaloptræden ovenpå deres gennembrud et indtil da uset antal festivalgæster, og var herved med til at sikre festivalens økonomi, der ellers var præget af et kolossalt underskud året forinden. Derudover bliver det første gang, at det er muligt at opleve bandets seneste plade, Dead Ends, live i Aarhus.

 

 

tir, 16/04/2013 - 09:15

Pop Revo anbefaler: How To Dress Well

Tom Krell, bedre kendt som How To Dress Well, revolutionerede den almene forståelse af R’n’B ved udgivelsen af Love Remains tilbage i år 2010 med hans æteriske take på genren og skramlede lo-fi kompositioner.

tir, 16/04/2013 - 08:52

Pop Revo anbefaler: The Clientele

Pop Revo startede i år 2004 ved en fællesambition om at kunne præsentere indie-kvartetten The Clientele i Aarhus. Festivalen blev altså i en vis grad affødt af et kærlighed til bandet, og derfor har bandets optræden til Pop Revos tiårsjubilæum også en klar, historisk betydning. I og med at bandets medlemmer sidenhen har besluttet sig for at gå af nye veje, bliver dette en enestående chance for at opleve de fire musikanter under konstellationen The Clientele – vis ikke den sidste.  

man, 15/04/2013 - 16:16

Pop Revo anbefaler: R. Stevie Moore

R. Stevie Moore, også kendt som ”The Godfather of Home Recordings”, har med over 400 udgivelser endelig slået igennem på den alternative musikscene indenfor de seneste år. Musikalsk set er der tale om skæv popmusik – og så er der vist heller ikke sagt for meget. Med en diskografi som R. Stevie Moores, er det på forhånd en tabt kamp at indkapsle hans udtryk til bestemte genre, ligeså meget som det er en udfordring at finde den rette indgangsvinkel.

Abonnér på Pop Revo